SustainSolutions opfører solcelleanlæg på to af Cofoco-ejer August Lunds erhvervsejendomme.

Visualiseringen af solcelleanlægget på Rentemestervej 80 i København NV. Foto: SustainSolutions

Coronakrisen har sat sine spor i ejendomsbranchen, men Cofoco-ejer August Lund fortsætter de grønne tiltag, hvor turen er kommet til at gøre to af storinvestorens erhvervsejendomme mere klimavenlige.

SustainSolutions har netop opført et solcelleanlæg på den 2.649 m2 store erhvervsejendom beliggende på Bragesgade 10 på Nørrebro i København. Der er endnu et solcelleanlæg på vej på den 3.221 m2 store erhvervsejendom beliggende på Rentemestervej 80 i Københavns Nordvestkvarter.

Tilsammen kommer solcellerne til at producere 120.000 kWh om året, hvilket svarer til strømforbruget i et villakvarter med 25 parcelhuse. Miljøet bliver hermed sparet for en CO2 udledning på 40 tons om året, hvilket svarer til udledningen fra en bil, der kører fra København til Århus mere end 1.000 gange. Det glæder August Lund, som har klima og miljø højt på dagsordenen:

”Klimakrisen er den største krise vi står overfor og jeg mener, at alle har et ansvar for at ændre den måde vi lever og forbruger på. I Cofoco har vi allerede opført en seks hektar stor solcellepark i Nordjylland, et taganlæg på vores produktionsbygning i Kastrup og nu kan jeg også tilbyde mine lejere grøn strøm.” siger August Lund.

En god investering

Det er SustainSolutions energidivision, SustainRenewables, som står for at planlægge og opføre solcelleanlæggene på tagene af de to ejendomme. Anlæggene koster tilsammen 1.600.000 mio. kr. og forventes at være betalt tilbage på 6-7 år med besparelserne på energiregningen.

Ejendomsinvestorer bør i højere grad få øjnene op for den gode investering der ligger i at få solceller, mener Jesper Steen, der står i spidsen for SustainRenewables og fortsætter:

”Solceller er ikke kun godt for miljøet, men er også en god business case. Solceller har en levetid på 30 år og investeringen betaler sig typisk tilbage på 6-10 år. Har man ikke selv lyst til at foretage investeringen, gør vi det gerne. Besparelserne på energiregningen betaler for anlægget, hvilket vil sige en ejendomsejer ikke sidder med ekstraudgifter i budgettet. Når anlægget er betalt tilbage, kan ejeren se frem til gratis strøm og ekstra penge i budgettet i rigtig mange år.” fortæller Jesper Steen.

Solcelleanlægget på Bragesgade 10 er netop tilsluttet og etableringen af anlægget på Rentemestervej 80 forventes at gå i gang i løbet af sommeren 2020.

Yderligere information
Sophie Graabirk, kommunikations og politisk ansvarlig, SustainSolutions, 26 14 87 45,  sgr@sustainsolutions.dk