SustainSolutions byder velkommen til Peter Terman Petersen, der har over 30 års erfaring fra bygge- og solcellebranchen.   



Peter Terman Petersen bliver en del af energidivisionen kaldet SustainRenewables. Foto: SustainSolutions.

Det er med stor fornøjelse, at vi kan sige velkommen til Peter Terman Petersen, som bliver en del af energidivisionen kaldet SustainRenewables. Peter bliver ansat som projektchef og bliver ansvarlig for at udvikle og levere projekter med udgangspunkt i områderne Lolland, Falster og Sydsjælland.

”Vi er glade for at byde velkommen til Peter Terman. Det er fantastisk at få endnu en stærk og erfaren profil med på holdet, der skal bidrage med skabe endnu flere projekter og glade kunder.” siger energidirektør, Jesper Steen, som står i spidsen for energidivisionen, SustainRenewables.

Peter har mange års erfaring med at udføre solcelleprojekter i både indland og udland og har bl.a. været adm. direktør i solcellevirksomheden Gaia Solar. Han har også opbygget sig solid erfaring fra rådgiverbranchen fra sin tid som markeds- og regionsdirektør hos COWI.

”SustainSolutions har en innovativ tilgang til byggebranchen og til at skabe energiprojekter. De tager kunden i hånden hele vejen og hjælper med alt fra A-Z. Også finansieringen, hvis der er behov for det.” siger Peter Terman, som glæder sig til at blive en del af energidivisionen.

Peter er uddannet ingeniør fra Danmarks Ingeniørakademi. Han tiltrådte 1. oktober.