En ny boligaftale bør indeholde et energieffektiviseringsmål for de almene boliger på 30 procent i 2030 i forhold til i dag, hvis de rentable CO2- og energibesparelser skal realiseres, skriver Christian Niepoort og Kim Madsen.

Af Christian Niepoort og Kim Madsen
Direktører for hhv. SustainSolutions og Frederikshavn Boligforening

Forhandlingerne om en ny boligaftale er i gang. En aftale der skal afgøre om Danmarks 600.000 almene boliger skal bidrage til Danmarks klimamål. Den almene sektor vil gerne levere CO2-besparelser, men Landsbyggefondens støtteramme på 2,5 milliarder kroner om året er en hæmsko for de grønne renoveringer, skriver Natalia Anna Rogaczewska, PA-chef og afdelingsleder i BL – Danmarks Almene Boliger i et debatindlæg i Altinget.

Renoveringsbehovet ligger allerede i dag på 6 milliarder kroner om året. Det har skabt en kø på 450 projekter med et samlet finansieringsbehov på 18,4 milliarder kroner. I forhandlingerne skal politikerne huske på, at institutionelle investorer og private aktører er klar til at bidrage med midler, viden og kompetencer til at få udført de grønne renoveringer i den almene sektor.

Private aktører er klar til at tage risikoen ved at garantere energibesparelserne. En løsning flere boligforeninger allerede har benyttet sig af med stor succes. Nu er det op til politikerne at afgøre om den almene sektor skal gå nedad den grønne eller sorte vej.

Verdens grønneste sektor
En analyse fra EA Energianalyse viser, at eksisterende energieffektivitetsteknologi i bygninger og industri kan levere 2 millioner ton CO2 i 2030 svarende til 16 procent af 70-procentsmålsætningen.

Undersøgelsen viser også, at uden investeringer i energieffektivitet vil Danmarks samlede meromkostning til den grønne omstilling blive dobbelt så stor. Som Natalia Anna Rogaczewska skriver, så peges der særligt i EU-regi på almene boliger som et indsatsområde for at nå klimamålsætningerne.

At energieffektivisering spiller en rolle i den grønne omstilling, kan politikerne ikke længere lukke øjnene overfor. Der er tale om en historisk mulighed, der har en tilsvarende høj pris ved manglende handling. Ender boligaftalen uden klare mål for energieffektivisering, vil det sætte Danmark i slæbegear frem mod 2030. Det vil påføre samfundet, borgerne og beboerne unødvendige udgifter. Energieffektiviserer vi ikke, vil Danmark ende med en ekstraregning på 14 milliarder kroner.

Det er derfor nødvendigt at sætte et effektiviseringsmål for de almene boliger på 30 procent i 2030 i forhold til i dag, hvis de rentable CO2- og energibesparelser skal realiseres.

Et mål der kan blive opfyldt ved at Landsbyggefonden, Danmarks Grønne Investeringsfond, realkreditinstitutter, private fonde og ESCO aktører samarbejder. Sammen kan vi skabe en grøn almen sektor i verdensklasse, som resten af verden kigger mod, når der skal findes grønne løsninger.

Grønt, trygt og sikkert
Landsbyggefonden er en hjørnesten i indsatsen for at skabe attraktive boliger og områder i den almene sektor, hvor udfordringer med integration, kriminalitet og sociale problemer også er en velkendt problemstilling. Vi mener fortsat, Landsbyggefonden skal fokusere på at støtte helhedsrenoveringer og nybyg, så vi også i fremtiden kan tilbyde trygge, sikre og prisvenlige boliger i hele landet.

En lang række private aktører står klar til at energieffektivisere den almene sektor fra kælder til kvist. Vi tilbyder i dag at energiscreene, gennemføre og finansiere energirenoveringer med garanti for besparelserne. Vi betragter energibesparelserne som resultatet og dermed er der en fælles interesse i, at energirenoveringerne leverer de forventede besparelser. En udfordring mange sektorer står overfor i dag, hvor energirenoveringer ofte ikke realiserer de forventede besparelser.

ESCO-modellerne gør det muligt at foretage risikofrie investeringer i CO2- og energibesparelser i den almene sektor – uden huslejestigninger for Danmarks cirka 1 million almene beboere. At ESCO-modellerne fremmes er en af Klimrådets netop offentliggjorte anbefalinger som et af virkemidlerne til at komme i mål med 70 pct. reduktionen. Det er en model der virker.

FOB Slagelse er et godt eksempel på en almen boligforening som SustainSolutions – PKA’s grønne energifond har hjulpet i mål med deres grønne ambitioner. De har nedsat energiforbruget med, hvad der svarer til strømforbruget i 70 parcelhuse årligt, og så betaler besparelsen investeringen tilbage på 10 år.

Boligforeningen er kommet udenom høje huslejestigninger, er blevet grønnere og har fået ny teknologi, som blandt andet ny belysning på fællesarealer, hvilket har skabt større tryghed for beboerne. Projektet giver samtidig et fornuftigt afkast til PKA. Frederikshavn Boligforening er også i gang med at få energiscreenet deres 3.500 boliger og de første ESCO projekter er under opsejling som et bidrag til boligforeningens overordnede mål om CO2 neutralitet i 2050.

Det er win-win-projekter for alle parter og dem finder vi overalt i den almene sektor.

Grønne rammer
Ved at Landsbyggefonden, Danmarks Grønne Investeringsfond, realkreditinstitutter og de private aktører og fonde samarbejder, kan vi sikre, at det ikke kun bliver trygt og sikkert at bo alment, men også grønt. Ikke bare politisk spin-grønt, men grønt fra kælder til kvist, så det kan ses på Danmarks CO2-regnskab – uden de almene beboere skal løbe den økonomiske risiko.

Mange af Danmarks partier bryster sig af at være de grønneste. Nu vil vi gerne se handling bag ordene. De grønne almene boliger kommer ikke af sig selv. Politikerne skal sætte en standard og der skal være klare retningslinjer, så boligforeningerne kan handle.

Vi ønsker:

  • Energisparekrav til almene boliger: Almene boliger skal energieffektivisere boligmassen 30 procent inden 2030
  • Der skal udarbejdes en institutionel ramme, der klart anviser retningslinjerne for almen låntagning i forbindelse med energirenovering. Her skal der sættes klare regler for, hvordan institutionelle investorer, private aktører, Danmarks Grønne Investeringsfond og andre supplerer Landsbyggefonden, så boligforeningerne har overblik over de forskellige muligheder de har for at energirenovere.

Debatindlægget blev bragt i Altinget den 25. marts 2020 >